Diverse generiske spørgeskemaer
VALIDEREDE SPØRGESKEMAER
Fysisk aktivitet
SQUASH spørgeskema (Short QUestionnaire to ASsess Health enhancing physical activity) er et generisk spørgeskema, der anvendes til måling af fysisk aktivitet, hvor aktiviteter i forbindelse med transport, arbejde/studie, aktiviteter i hjemmet samt sports- og fritidsaktiviteter medregnes. Den danske version af SQUASH kan bruges vederlagsfrit.
Der er udarbejdet en vejledning til beregning af aktivitetsscoren samt et Excel ark, som kan bruges til beregning af aktivitetsscoren og tid i forskellige intensitetskategorier.
Yderligere information om den danske version kan fås hos fysioterapeut og ph.d.-studerende Lotte Sørensen (lotte.soerensen@rm.dk).
Sørensen L. et al. Reliability of the Danish Version of the Short Questionnaire to Assess Health-Enhancing Physical Activity (SQUASH) → abstract
Self-efficacy
SES6G (Self-Efficacy for Managing Chronic Disease 6-item Scale) måler en persons tro på deres evne (self-efficacy) til at håndtere en kronisk sygdom. Skalaen består af seks spørgsmål, der evaluerer tilliden til at håndtere symptomer, følge behandling og foretage livsstilsændringer. Resultaterne giver indsigt i tillidsniveauet og kan hjælpe med at tilpasse støtte og interventioner til at forbedre selvstyringsevner og sundhedsresultater.
Den danske oversættelse og validering følger ‘The International Society for Pharmacoeconomics and Outcome Research guidelines’. Kontaktperson er Trine Lund-Jacobsen (trine.lund-jacobsen@regionh.dk).
Christiansen, Lund-jacobsen et al. Danish translation and linguistic validation of a self-efficacy questionnaire → abstract
IKKE VALIDEREDE SPØRGESKEMAER
Funktionel status
COOP-WONCA diagrammerne er et værktøj, der anvendes i klinisk praksis til at vurdere patienters funktionelle status. Ved hjælp af diagrammerne kan der indsamles information om patientens fysiske, mentale og sociale velbefindende. Dette hjælper med at guide behandlingsbeslutninger og give passende pleje.
Den danske version af COOP Wonca skemaerne er oversat af Professor Niels Bentzen. Oversættelsen er udført med en frem og tilbageoversættelse. En decideret validering af den danske udgave med publicering i et peer-reviewed tidsskrift er ikke udført.
van Weel C. et al. COOP Wonca Charts – a manual → kan downloades her
Nelson EC. et al. Assessment of function in routine clinical practice: description of the COOP Chart method→ abstract
Nelson EC. et al. The functional status of patients. How can it be measured in physicians’ offices? → abstract