Multidimensionale generiske spørgeskemaer
VALIDEREDE SPØRGESKEMAER
SF-36 version 1.0, “kroniker” skema – 4 uger →
Information om SF-36 version 1.0 kan findes på RAND’s hjemmeside. Version 1.0 er gratis, såfremt man følger ‘Terms and Conditions‘. Der findes en dansk manual til dette skema.
Bjorner JB et al. The Danish SF-36 Health Survey: translation and preliminary validity studies → Abstract
Bjorner JB et al. Differential item functioning in the Danish translation of the SF-36 → Abstract
Bjorner JB et al. Tests of data quality, scaling assumptions, and reliability of the Danish SF-36 → Abstract
SF health Surveys
(a) SF-36 Health Survey version 2.0
I 1996 blev version 2.0 af SF-36 publiceret. Version 2 har flere forbedringer hvilket inkluderer:
- Forenklede instruktioner (vignetter) og spørgsmål
- Forbedret layout
- Forbedret sammenlignelighed med andre oversættelser af SF-36
- Ændrede svarkategorier for spørgsmålene i RP og RE subskalaerne (fra ja/nej til 5 kategorier)
Ifølge udviklerne, så er SF-36 v.2.0 mere responsiv og internationalt sammenligneligt. Hvorvidt dette også er tilfældet i en dansk patientpopulation vides ikke.
En mere detaljeret beskrivelse af forskellene findes i følgende artikel:
Ware, J.E, SF-36 Health Survey Update, Spine 2000; 25(24), pp 3130–3139 → artikel
Der findes en udførlig beskrivelse af SF-36 version 2.0 på QualityMetric’s hjemmeside. Den danske udgave af version 2.0 samt scoringsmanual kræver en licens, som koster penge. Registreringen foregår på samme side.
(b) SF-12 Health Survey version 2.0
SF-12 version 2.0 er en 12-item version af SF-36 version 2.0. Versionen kræver licens, som koster penge – se QualityMetric’s hjemmeside.
(c) SF-6D Health Survey version 2.0
SF-6D er en 6-item version af SF-36 version 2.0. Versionen kræver licens, som koster penge – se QualityMetric’s hjemmeside.
(d) Øvrige PRO’s fra QualityMetric
QualityMetric har udviklet en række sygdomsspecifikke PRO’s. For overblik se deres hjemmeside her.
EQ-5D instrumenter
EQ-5D™ er et standardiseret spørgeskema til måling af helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. Spørgeskemaet kan bruges til patienter med en bred vifte af sygdomsdiagnoser. Spørgeskemaet findes i 3 versioner, og alle versioner kræver licens. For uddybende information om alle 3 versioner og hvordan man får en licens, se EQ-5D’s hjemmeside. Fra d. 18. januar 2019 skal der ikke længere betales for en licens, så længe skemaet anvendes udelukkende til non-kommerciel brug eller forskning.
3L blev udviklet i 1990 og indeholder 5 dimensioner: Mobilitet, Personlig pleje, Sædvanlige aktiviteter, Smerter/ubehag og angst/depression. Hver dimension har 3 niveauer: ingen problemer, nogle problemer, ekstreme problemer. Spørgeskemaet, som er lagt ud her, er kun til information. Det er brugers eget ansvar at søge om tilladelse til brug af EQ-5D-3L på deres officielle hjemmeside.
For at udregne indexscoren af EQ-5D findes der en DO-fil til Stata. Søg med “findit eq-5d” i Stata og vælg st0220. Helpfilen og Stata Journal, vol. 11, number 1 (st0220) kan hjælpe med hvordan indexscoren genereres.
Ekstra ’tilbehør’ til EQ-5D:
Den danske version af EQ-5D blev lavet og godkendt af EuroQOL gruppen i 1996.
Sørensen J. Danish EQ-5D population norms → abstract
EQ-5D-5L
5L blev introduceret i 2009 for at forbedre instrumentets sensitivitet og reducere loft effekten (ceiling effect). EQ-5D-5L har 5 dimensioner: Mobilitet, Personlig pleje, Sædvanlige aktiviteter, Smerter/ubehag og angst/depression. Hver dimension har 5 niveauer: ingen problemer, få problemer, moderate problemer, svære problemer, ekstreme problemer.
Hovedforskelle ift. EQ-5D-3L:
- Antallet af niveauer er ændret fra 3 til 5 for at forbedre sensitivieteten og reducere loft effekten
- Den sværeste svarkategori for mobilites-dimensionen er ændret fra ‘ligger i sengen’ til ‘kan ikke gå omkring’. Herved øges anvendelighed og sensitiviteten
- Instruktionerne til EQ VAS er forenklet for at lette udfyldelsen og gøre den nemmere at score
EQ-5D-Y
Y blev introduceret i 2009 og er en børnevenlig udgave af EQ-5D. Instrumentet er mere egnet til børn og unge og er baseret på EQ-5D-3L. EQ-5D-Y har 5 dimensioner: Mobilitet, Passer på mig selv, Vanlige aktiviteter, Smerte og ubehag, Bekymret/trist/ulykkelig. Hver dimension har 3 niveauer: ingen problemer, nogle problemer, mange problemer.
Hovedforskelle ift. EQ-5D-3L:
- Ordlyden i de fem dimensioner er ændret til at være mere egnet til børn og unge
- Den mest alvorlige svarkategori for mobilitets-dimensionen blev ændret fra ‘ligger i sengen’ til ‘mange problemer med at gå rundt’ for at øge anvendelighed og sensitivitet
- Instruktionerne til EQ VAS er forenklet for at lette udfyldelsen og gøre den nemmere at score
IKKE VALIDEREDE SPØRGESKEMAER
Den danske version af COOP Wonca skemaerne er oversat af Professor Niels Bentzen. Oversættelsen er udført med en frem og tilbageoversættelse. En decideret validering af den danske udgave med publicering i et peer-reviewed tidsskrift er ikke udført.
van Weel C. et al. COOP Wonca Charts – a manual → kan downloades her
Nelson EC. et al. Assessment of function in routine clinical practice: description of the COOP Chart method→ abstract
Nelson EC. et al. The functional status of patients. How can it be measured in physicians’ offices? → abstract